Tekstbase - kontekst

Kong Mogens hans Søn, fick Riget i hand Vaar klog oc raadig: men ingen Krigsmand Loed Øerne gaa sig aff hende. Hand giorde met Kongen aff Skottland slig pact Hand skulde dem haffue i Vold oc mact Och giffue de Norske Penge. Fire tusind Marck Stærling det første Aar, Och siden Aarlige men Værden staar, It Hundrede vden all trætte. Dog holdt hand sig frj, som hand haffde før Hættland oc der til Ørckenøer, Som hører til Norrig met rætte. Siden lagde hand ned bode Leding oc glauffn Och acted ey Ridderspill ved en Auffn, Tog Lowen oc Bogen i haande. Graagaassen Sanct' Oluff hand skreff oc gaff, Den lode hand rætte, oc sette i laff Som tiden da var i Lande. Hand skreff sine Jarle, den Norske Hirrskraa Som Danske lod siden paa Prænten gaa, For stackedt i vore tide. Och meente det skulde saa bliffue sig læt, At raade sine Land allene met Ræt, Dog hand drog ey vd at strjde. Men der hans Affuindsmend det fornam, De actedt at være sig ringe Skam, At holde sig flux til rygge. Och haffde der offuer i sine Land, Huor de hannem synderlig laae fra haand, Faa Vænner oc ingen trygge. Bisp Niels paa Grønland hand gick da aff, Och Oluff hand fick hans Stict oc Staff, Som Erchebisp Egner did sende. Paa Reysen kom hand vnder Iszland i Haffn Vdrætte met Bisperne Kirckens gaffn, Som Egner gaff hannem tilkiende. Bisp Magnus aff Skallholdt bleff der ved glad Saa giorde oc Brander i Hola sad De fauffnede vell hans komme.