Tekstbase - kontekst

Bede for Kongen oc Rjgens Raad, Met alle hans Addel i Landdet sad, Och Machten haffde i hendde. For Hustru, for Bonde, for reyssende Mand For dem som sad i Fængsel oc Baand, For Høffuisk' oc wlætte Quindde. For Jordens Grøde, for Fisk och Cræ, GVD vildde alltinggist sijn Naade thæ, Mand kundde Hans hiælp befindde. Der sligt oc meere vaar dreffuit oc End, Det bleeff saa vjde om Landden kend, Och holddis til disse Tjde. Saa drog da huer Mand hiem til sit, Bisp Niels aff Trunhiem, hand gad vel lit, Dog loed hand sig fulduel ljde. Bisp Henrich aff Grønland hans gode Ven Leedsaged ham hiem til Norrig igen, Til Kircke oc Bispe Sæde. Strax Henrich til Grønland drog der fra, Da døde den Herre oc lagdis paa straa, Och huiler nu sammestæde. Met meget meere hand giorde oc dreeff, Som Baggerne fljtig i Bøgerne skreeff, Och veed endnu aff at sige. Saa sendde de Bud til Romere By, Och badis der om een Erchebisp ny, Som kunde vel være hans ljge. Der bleff dem giffuen een kostelig Mand, Som bleeff baade Kircke, Rjge oc Land, Til megen stor Acht oc Ere. Vinoldus hand heed, giorde Løffte oc Eed, Baade Søn oc Moder, som da vor Seed, Hand vilde dem Trofast være. Der faldt da ind saa manggen stoer Sag, Som gaff hannem Møye oc megen wmag, Før hand fick det vdi Rætte. Hand laffuet alltingist met Kircke oc Præst, I Landen oc vden som hand kunde bæst, Slæt intet mon' hand forgætte.