Tekstbase - kontekst
Du er på side 113 af 118 sider (Side 402 i forlægget)
Document Buttons
Det første staar Ezechielis 33. Cap. Saa sandelige som ieg leffuer, siger den HERRE Herre. Ieg haffuer ingen behagelighed til den wgudeligis død, Men at den wgudelige omuender sig fra sit væsen, oc leffuer.
HEr bekreffter oc stadfester den fromme Gud sin foriættelse oc naade met en dyr Eed. At saa sant som hand er en euig, Almectig Gud, saa sant vil hand icke at en arm Syndere skal forderffuis i sine Synder, oc dø den euige død, men at hand skal omuende sig til hannem, i en sand Penitentz, oc ret tro oc fortrøstning, paa hans kiere Søns Iesu Christi Blod, oc fortieniste, oc siden leffue met hannem til euig tid, Derfor maa wi vel frimodelige forlade oss paa Guds foriættelse, oc trøste oss imod vore Synder oc onde Samuittighed, paa Guds naade oc barmhiertighed i vor Meglere Iesu Christo, Thi det heder som Tertullianus hand siger. O Beatos, quorum causa Deus iurat: O miseros, qui nèc iuranti Deo credunt.
Det er saa meget sagt, O huor salige Menniske ere de, for hues skyld Gud hand suer, O huor wsalige oc vsle ere alle de, som icke ville tro den sandrue Gud, der haffuer stadfestit sin naadige foriættelse met saadan en Eed.
Det andet staar, Iohannes 3. Cap. Saa elskte Gud Verden, at hand gaff sin Enbaarne Søn, Paa det at alle de som tro paa hannem, icke skulle fortabis, Men haffue det euige liff.
