Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578) Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578), Side: 114 (403 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 114 af 118 sider (Side 403 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578)
Document Buttons

DEtte er it Edelt oc dyrebart Sprock, oc er it aff de besynderligste Hoffuitsprock i det Ny Testamente, huilcket alle Christne met rette bør at mercke, oc der som det mueligt vare, skulle de scriffue det met forgylte Bogstaffue i deris Hierte, Thi her met affmaler oss vor HERRE Christus sin Faders hierte oc vilie, imod oss arme Syndere, paa det aller liffligste, at hand haffuer sent sin Enborne allerkieriste Søn til denne Verden, oc haffuer ladit hannem lide den forsmædelige Død paa Kaarsit, aff ingen anden Orsage, end aff sin grundløse kierlighed oc barmhiertighed imod oss arme Menniske, at wi icke skulle fortabis, Det er, aff Død, Dieffuel oc Helffuede opslugis oc fordømmis, men haffue det euige Liff, Trøst, glæde oc Salighed, oc met Christo Iesu til euig tid Herske oc Regiere. Paa dette Sprock oc denne trøst, ere disse tuende Salige ihukommelse, den Høyborne Churførste Hertug Iohan: Frederich vdi Sachsen, oc denne dyre Guds Mand Doctor Martinus Luther, affskeden oc hendøde vdi HERren, oss alle til Exempel oc efftersyn, at wi skulle ocsaa haffue dette herlige, skøne, oc trøstelige Sprock gantske hiertelige kiert, oc der paa leffue oc dø.

Det Tredie staar, Psalm 51. En angerfuld Aand er det Offer som Gud behager, Gud forsmaar icke it sorgfult oc angerfult Hierte.

I Dette verss fremsettis oss en offuermaade herlig lærdom oc trøst. Thi først lærer hand at Kaarss oc modgang er icke tegn til Guds forskiudelse, men ere de Gudfryctigis salige Øffuelser, oc den lydighed som mand beuiser Gud vnder Kaarss oc bedrøffuelse, kalder hand klarlige it Sacrificium det er, it offer, en dyrckelse, en Synderlig Guds tieniste, eller en gierning met huilcken mand ærer Gud storlige,

Dernest trøster hand oss at wi icke skulle mene at wi strax ere forlat aff Gud naar wi lider ille, oc ere bedrøffuede, men at Gud tilsiger oss da sin hielp allermest, oc loffuer oss formildelse oc