Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578) Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578), Side: 117 (406 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 117 af 118 sider (Side 406 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En Liden Haandbog (1578)
Document Buttons

dem som kalde paa hannem aluorlige. Hand gør det som de Gudfryctige begære, Oc hører deris skrig, oc hielper dem. Om skønt hielpen forhaler sig, wi skulle fordi icke lade aff at bede, som wi lære Luc. 18: Thi Gud hand øffuer oc prøffuer i saa maade vor tro, Item, om Gud gaffue end slet intet aff det wi begære, skulle wi for den skyld icke tuile at hand io haffuer hørt vor Bøn, men wi skulle vide, at der som hand skønt icke giffuer oss det som wi ombede, da vil hand giffue oss andet, det som tusinde gange bedre er, Saadant skulle wi alt sætte til hannem, oc icke bestemme hannem nogen tid eller maade faar at hielpe vdi, Gud ved best huad oss nytteligst er, Oc naar det er oss gaffnligst at bekomme.

Quod sibi quisque serit, præsentis tempore Vitæ, Hoc sibi messis erit, cum dicitur, Ite, Venite.

Det er.

HVad Mennisken saaer i Verden her, Det skal hand Høste, naar Dommen sker, Oc Christus siger: Kommer hid i fromme, Gaar hen i onde til Dieffuelen den grumme. I men alle gierninger skulle lønis met skel, Da far hand best, som her gør vel, Huad skader det dig at leffue saa, At du den euige glæde kant faa, I Verden ere wi fremmede geste, Endog wi bygger store Feste, Mig vndrer wi icke bygge dere, Som wi til euig tid skulle vere, Huo denne kaarte tid vil prise, Oc tage hende for den euige lise, Ieg siger dig vden argelist, Hand daarer sig selff, oc det er vist Der for begræd din Synd, bed naade aff Gud, Arbeide oc trolige effter hans bud,