Tekstbase - kontekst

mine Synder skyld, huilcket som dog er offuerstenckt met Guds Søns vor HERris Iesu Christi dyrebare Rosens Blod. Ah min Søn, sagde Lutherus, i sandhed, du bliffuer vor HERRE der met saare velkommen, Thi Gud Fader haffuer en hiertelig velbehagelighed til sin elskelige Søn Iesu Christo, oc formedelst hannem er hand met oss forligt, oc for hans Søns Blod skyld, vil hand naadelige forlade, dig oc alle de som tror paa hannem, deris Synder, ia de som berober sig, met en fast tillid, paa hans Søns Blod, offer oc forbøn. per miserere mei, tollitur ira Dei.

Det Fierde staar, Iohannis 16. Cap. Sandelige, Sandelige, ieg siger eder, Der som i bede Faderen om noget i mit Naffn, da skal hand giffue eder det.

HEr setter vor HERre Christus oss sin Guddom til pant, oc siger: At hand vil icke vere en euig Gud, der som wi icke skulle bliffue bønhørde, oc reddede oc vdfride aff al nød, saa fremt at wi aleniste paakalder Gud vor kiere Fader, oc beder hannem om redding i hans Søns Iesu Naffn, det er paa hans hellige Pinis oc Døds fortieniste, i en fast Tro oc god Samuittighed, da skal wi visselige faa hielp, oc alt huad oss nytteligt oc gaffnligt er, til Liffs oc Siæls Velfert oc Salighed. Der for skulle wi tro Guds Søn, der haffuer stadfestit sin tilsagn, met saadan en Dobbelt Eed, oc siden bliffue varafftige met Bøn oc paakaldelse, vdi vor kiere Midleris Iesu Christi Naffn oc fortrøstning, oc lade icke Kaarsit tyckes oss for langt at vere, men bie oc foruente Guds hielp i en god taalmodighed, huilcken der io endelige oc naadelige vil hielpe oc forløse oss, som Propheten Abacuc i det 2. Cap. merckelige siger: Spaadommen skal io end nu fuldkommis, paa sin tid, oc skal endelige komme fri til liuset, oc icke bliffue vde, oc om hun end fortøffuer, Da bier hende, hun skal visselige komme, oc icke fortøffue det. Item Dauid, Psal. 145. HERREN er nær hoss alle dem som kalde paa hannem, Hoss alle