Tekstbase - kontekst
Du er på side 71 af 118 sider (Side 360 i forlægget)
Document Buttons
Her effterfølger en Dialogus eller Samtale imellem it Menniske oc Døden, paa Rim vdsæt baade trøsteligt oc nyttigt at læse oc høre.
Døden kommer til Manden, oc der hand seer hannem siger hand til hannem:
Manden. Huo est du som hid til mig gaar? Oc saa forskreckelig for mig staar? Huor seer du bistert oc grumt paa mig, Du est ret slem, det siger ieg dig. Døden. Ieg er den som riffuer aff Verden bort, For Syndens skyld alle Adams Børn kort, I Verden vel vide kent met alle, Menniskens slæct monne mig Døden kalde, Alle ting er ieg en ende paa, Ieg tuinger alle Creatur baade store oc smaa. Manden. Du Død du hadis all Verden omkring, Oc huermand laster din fule ting, Alt det som Liff haffuer, frycter sig, Oc redis altid storlige for dig, Mand frycter dig tilforn, en langer tid, Oc naar du kommer er huer Mand wblid, Dog er ey andre Raad paa fære, Du dømmer huer wden gunst oc ære. Døden. Vist er det: huad Aande drager oc er i liffue, For mine Pile kand de ey trygge bliffue, Thi Adam haffuer saa vebnet mig, Mod Verden met Synden krafftelig, Oc oplat Dørren til den bitter Død, Oc giort en indgang til Sorg oc Nød, Den samme hans Synd haffuer end nu velde,