Tekstbase - kontekst
Du er på side 72 af 118 sider (Side 361 i forlægget)
Document Buttons
Oc alle hans Børn maa den vndgielde,
Oc maa alt dø strax vnder mit vold,
Baade gamle oc vnge saa mangefaald,
Saa følge oc i eders Fader met flid,
Met egne Synder i allen tid.
Manden.
O Død, kand der dog ingen Bøn hielpe hoss dig?
Oc er der ingen vdfluct at søge, sig det mig?
Døden.
Forgeffuis alt dit Regenskab er,
Effterdi ingen offuer bleffuen monne vere,
Fra Verdens begyndelse, indtil dig,
Haffuer ieg alle opsluget veldelig.
Saa taart du huercken tencke eller mene,
At ieg paa Iorden skulle spare dig ene,
Huor er Adam, Seth, Nohe, Loth oc Samsøn?
Huor er Samuel, Dauid eller Salomon?
Huor er alle Konger, Propheter oc andre som
vaare i liffue?
Maatte de ey alle dantze effter min Pibe.
Christus Guds Søn hand maatte oc Dø,
Som it andet Menniske aff denne Ø.
Thi er det icke vdi min mact,
At holde en for anden som ieg haffuer act.
Lige Ræt mod alle bruger ieg end,
Oc tager saa vel en Herre som Suend.
Manden.
O Død kunde det vere mueligt,
Huor gierne vilde ieg vndrycke mig,
Thi ieg aff Hiertet forskreckis saare,
For din grumme skickelse oc store fare.
Døden.
Det er alle Menniskis menlige art,
At de forskrecker sig for mig hart,
Naar ieg kommer at kalde dem til Vey,
Det skader dog intet, ieg skytter det ey.
