Tekstbase - kontekst
Du er på side 73 af 118 sider (Side 362 i forlægget)
Document Buttons
Ingen taar sig vnderstaa,
At hand oc vil min Vold vndgaa.
Der mig aff Gud forlenter er.
Om du der for en ret Christen monne vere,
Saa befatte Troen: Oc tenck der paa
At ieg en Dør er, ind at gaa
Til det euige Liff paa Dommedag,
Naar huer skal opstaa, oc suare sin Sag.
Manden.
Du stiffter ickon Mord, oc Sorgfuldhed,
Opfylder alting met bitterhed,
Berøffuer oc stiel oss Liffuit fra,
Oc lader stor Drøffuelse effter gaa,
I huor du gaar i noget Hus paa lud,
Strax maa der en anden at Døren vd,
Thi strax du monne it Menniske røre,
Saa monne de hannem at Dørren vdføre,
Saa gaar hand vd (ach) som it Liuss,
Oc bæris met Graad oc Sorg aff Hus.
Døden.
At ieg fortager it Menniske sit Liff,
Det vil naturligt oc menligt bliffue.
De Hedninge haffue icke paa mig klagd,
Men altid om mig haffuer de sagd,
At ieg i mig selff er icke ond,
Thi ieg opløser alle Menniskes baand,
Fra Siugdom, Sorg, oc stort Arbeyd,
Oc anden Verdsens Mødsomhed,
Met huilcket de beladde ere,
Alt den stund de i liffue monne vere.
Det haffuer de Tartari merckt met Forstand,
Naar noget Barn føddis i deris Land,
Da haffuer de græt oc venit sig,
Oc der hoss ment saa visselig,
At det vor Skade nogle Menniske fromme
Til dette ælendige Leffnet skulde komme,
