Tekstbase - kontekst
Du er på side 78 af 118 sider (Side 367 i forlægget)
Document Buttons
Da ber mand det hen i en Graff
Oc dagligen seer at wden al tal,
Bliffuer Mennisken vdaff Streckeben qualt,
Oc ingen bliffuer igen, men bortfar
Met Døden, i Sorrig obenbar.
Døden.
O Menniske du est dig selff icke verdt,
Huor lidet haffuer du aff Paulo lært,
Huilcken der saa hiertelige begerede min komme,
Som skulde bliffue hannem til lycke oc fromme.
At ieg skulde løse hans Legeme op,
Oc fri hannem fra denne Syndige krop,
Paa det at Siælen kunde henfare,
Met Iesu Christo i Engle skare,
Saa skulde du ocsaa skicke dig,
Da skulde ieg bliffue dig behagelig,
Oc sette din tingest saa vel i lag,
Huad heller ieg komme i Morgen eller dag,
Som Christus oc selff bekiender met alle,
Der mig en Ro oc Søffn monne kalde,
Om mand it bedre liff icke hagde at bide.
Da vaare min pine bitter oc suar at lide,
Men den som fatter denne trøst,
At Christus Iesus haffuer hannem forløst.
Alt met sin Død fra Helffuedis pine,
Maa glædelige henfare til Venner sine.
Manden.
Nu Død, da sla mit Legeme i hiel,
Paa det til Himmelen kand komme min Siæl.
Far nu vel Verden met all din pract,
Met Gods oc Penge, Velde oc Mact,
Ieg vil dig nu plat offuergiffue,
Oc aleniste hos min Frelsere bliffue,
O Menniske see dig i Exempel paa mig,
Oc lad icke Verden bedrage dig,
Døden vil nu tage mig hen,
