Tekstbase - kontekst

Vilt min Beskærmer være, Fra Synd oc Sorg, fra wlycke oc fare, Fra alt ont mig kand hende, Dine hellige Engle mig beuare, Den hellig Aand til mig sende, Regære mit Hierte, Raad oc Sind, Lad ingen mig fra dig skillie, At ieg paa Guds Fryct legger vind, Oc altid at følge din Villie. Huad heller ieg er til Land eller Vand, I Huss eller vden faare, Holt mig fast ved din høyre Haand, Mig mod mine Fiender at forsuare, Stat dem imod met veldig mact, Som mig ville vndertrycke, All min Fortrøstning er paa dig lagdt, O HErre giff Raad oc Lycke, Naar du est min, oc ieg er din, Huad kand mig siden skade? Dit hellige Ord er Trøsten min, Mod alle som mig monne hade, Min Velfærdt, Ære, Siel oc Liff, Ieg trolig dig befaler, Frj mig fra Wro, Tuist oc Kiff, Fra Klaffer oc onde Bagtaler, Giff mig fra Verden en salig Affgang, Naar min tid er til stede, At ieg skal vandre den Vey saa trang, Hielp mig til Himmerigis Glæde, Det beder ieg dig i IEsu Naffn, For Christi skyld alleene, Gud vende mig alting til beste oc Gavn, Alt effter Guds villie reene, Amen.