Tekstbase - kontekst
Du er på side 130 af 164 sider (Side 144 i forlægget)
Document Buttons
Oc vaar min Tunge giort aff Staal,
Oc Engle Maal der inde,
Da vilde ieg paa mine Knæ falde,
IEsum paakalde,
Vel hundrede tusinde sinde.
Mine synder ere som Sand i Strand,
Mangfoldig som Soel i strimer,
Gud løse mig nu aff Syndsens Baand,
Oc heldst i Dødsens time,
Gud lade mig aldrig være fortabt,
Som mig haffuer skabt,
Giff mig aff Naaderne dine.
HErr Christ Gud Faders Eenbaarne Søn. Kand ocsaa siungis i
Christi Fødsels Høytid.
HErr Christ Gud Faders eenbaarne Søn,
Som er hans euige Raad,
Er aff hans Hierte vdgangen,
Ligeruijss som skreffuet staar,
Hand er den Morgenstierne,
Vort Hierte opliuser saa gierne,
Met sin Miskundheds Ord.
For oss et Menniske er vorden,
I sidste Verdens tid,
Hans Moder ey forloren,
Hendis wkrenckelig Kyskhed,
Dieffuelen haffuer hand belencket,
Himmerig igien oss skencket,
Met det euige Liff.
Vilt du oss Naaden giffue,
At wi maatte ræt forstaa,
I Christelig Tro at bliffue,
