Tekstbase - kontekst

ET trofast Hierte, O HErre min, Skal dig til rede være, Du mig forløste, at ieg er din, Diss bør dig prijss oc ære, Det lærer sig sel, Du vnder oss vel, Paa Kaarsset for oss sloes du ihiel, Vore Synder vild du bære. 2. Den Kierlighed du haffuer til mig, Haffuer oss tilsammen bundet, Nu kommer den Dieffuel met sin Suig, Hand siger hand vil haffue vundet, Du est dog ey, Den falske Vey, Ieg veed det vist du suiger mig ey, Lad mig din hielp befinde. 3. Elendig, HErre, da giør du mig, Om du vilt fra mig skilles, Men ieg forlader mig paa dig, Mit Hiertis Angist maatte stilles, O Hiertens tuang, Oc stor Verdens Modgang, Baade Nat oc Dag giøris mig saa lang, De acte min glæde at spilde. 4. Du loffuer mig got met Hierte oc Mund, Det holder du visselige, At være mig huld i allen stund, Du vilt mig aldrig suige, Du acter vel sel,