Tekstbase - kontekst
Du er på side 153 af 164 sider (Side 167 i forlægget)
Document Buttons
10.
Mig rinde saa mange Tancker i hu,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Huad fordum tid er skeet, det mindis mig nu,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
11.
Mine Øyen de mørckis, mine kinder giøris bleg,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mine Fødder kunde neppelige bære mig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
12.
Mig tuinger mine Synder som mangfoldig er,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For dennem ieg den største Sorrig bær,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
13.
O Gud løse mig aff mine Synders Nød,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
For IEsu Christi hellige Pjne oc Død,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
14.
Ieg er her i Verden en fremmet Gæst,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Mit Fæderneland i Himmelen det tiente mig best,
Oc da faar Sorrigen en god ende.
15.
Der venter ieg mig den euige Ro,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Met alle Guds Børn i Salighed bo,
Oc da faar Sorrigen en god ende.
16.
Guds blide Ansict skulle wi der see,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I steden for bedrøffuelse baade glædis oc lee,
Oc da faar Sorrigen en god ende.
