Tekstbase - kontekst
Du er på side 40 af 164 sider (Side 54 i forlægget)
Document Buttons
En Christelig Vise oc Dict, om Adams oc Eves syndige
Afffald fra Gud, Oc deres annammelse igien til Naade, formedelst Christi Foorbøn oc
Lydighed. Oc siungis met den Tone, som: Naar Tegn er skeet i Maane oc Soel.
TIl trøst den gantske Christenhed,
Denne Vise aff Scrifften er bered,
Huor Adam oc Eva tillige:
Aff Dieffuelen ere fristede hart,
Oc fra Gud faldne met en fart,
Monne saa fra hans Budord vige.
2.
Det euige Liff oc salighed,
Haffue de forlaaret oc sat der ved,
De arme Syndere baade:
De ere faldne vdi stor Nød,
Oc haffue fortient den euige død,
Oc ført oss alle i saadan vaade.
3.
Haffde Gud icke, som er mæctig oc vijss
Sig selff til euig Ære oc Prjss
Vdaff sin milde Naade:
Forløst det arme Menniskens Kiøn,
Ved IEsum Christ sin eeniste Søn,
Oc frelst dem saa aff den vaade.
4.
Da haffde wi alle været forkast,
Til den euig Død for Synd oc Last,
Gode Raad vaar dyre at finde:
De haffde mist deris Ære oc Prjss
Oc bleffue vddreffne aff Paradjss,
De maatte der ey bliffue inde.
