Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 47 (61 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 47 af 164 sider (Side 61 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
5. Her er Been oc Kiød aff mit Kiød oc Been, Derfor siger ieg nu foruden meen, Oss skal ret ingen atskille: Min kierist Mandinde hun kaldis maa, Effterdi Gud haffuer det skicket saa, Alt effter sin egen Ville. 6. Oc Gud gaff dem til Morgengaffue, Det beste de i Verden vilde haffue, Velsignet dem begge tilljge: Paradjss skulde deris Herresæde være, Der skulde de leffuet i lyst oc ære, Om de icke fra hannem vige. 7. For Klæder oc skøne Klenoder met, Gaff hand dem sin Wskyldighed, Met forstand mon hand dem pryde: Huilcke Klenoder vaare bedre end Guld, End Perler eller andet, der Verden er fuld, Det skulle de for andre nyde. 8. Hand gaff dem oc vnder deris Haand, Alle Creatur til Land oc Vand, Baade Fule oc Diur tillige: Altingest skulde dem lydige være, O Adam, huad vaarst du da en Herre, Altingest maatte for dig vige. 9. O du arrige Slange, giffuet du vaar vee, Du kunde det icke lenger tilsee, Vore Forældre monne du bedrage: Du komst dem til at bryde Guds Bud, Thi maatte de rømme aff Paradjss vd, Dem til mange sorgfulde Dage.