Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 62 (76 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 62 af 164 sider (Side 76 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
3. Mit Kaarss haffuer ieg oc draget, Met stor Mødsommelighed, Som Gud det haffuer behaget, Huad oss tien, hand best veed: Dog vil ieg mig ey offuergiffue, I denne min Sorrig oc Brøst, Men altid hoss Guds Ord bliffue, Som er min høyste Trøst. 4. Huem skal ieg mig ellers tiluende, Thi Tiden hun giøris mig lang, Saa faa ere de mig kiende, Naar ieg er i nød oc trang: Mand kand sig icke besinde, Naar Lycken vel skicker sig, Siden skal mand selff befinde, Huo leffuet haffuer slemmelig. 5. Stor Sorrig lønlig at bære, Det giør i Hiertet vee, Ieg taar mig for ingen kære, Men du Gud som alting monne see: Du kand mig best husuale, Ieg klager for dig min Nød, Du vilt mig icke vndfalde, Huercken i Liff eller Død. 6. En stadig Tro mig skencke, Met et fast Haab til dig, Mig met dit Blod bestencke, Det beder ieg Hiertelig: Din villie lad mig fuldgiøre, Dig altid frycte saa,