Tekstbase - kontekst

Du siger: At huo paa hannem vil tro, Skal ey fortabis, men hoss dig bo: Der met, O HErre, da trøster ieg mig, Oc gaar diss dristigere frem til dig, Ieg vdøser for dig mit Hierte oc Mod, Fordi ieg veed du est dannis oc god, For IEsu Christi skyld beder ieg dig, At du vilt høre mig naadelig, Dit naadige Ansict til mig vend, Din værdig Hellig Aand til mig send, Opliuss mit mørcke Hierte oc Sind, Lad mig ey bliffue i Synden blind, Du haffuer mig til dit Billede skabt, O HErre lad mig ey bliffue fortabt, Ieg tacker dig for alle Velgierninger dine, Besynderlige for din Søns Død oc Pijne, Met huilcken wi ere forløste, oc frj Fra Dieffuelens Snare, wi vaare vdi, Fra Synden, Død oc Helffuedis Glød, Haffuer du oss frelst O IEsu sød, Thi bør dig euig Prjss oc Ære, Aff alle som monne dine Tienere være: Ieg tacker dig O Fader blid, Dit Naffn være benedidet til euig tid, Du haffuer mig her til naadelig sparet, Oc mig fra megen Wlycke beuaret, Der ieg met rætte vel haffde fortient, Om mig skulde effter mine Gierninger hent: O Gud huad din Barmhiertighed er stor, Dig bør at prijse baade Himmel oc Iord. Ieg tacker dig aff Hiertens Grund, For denne fremgangne { Nat/ Dag } oc Stund At du haffuer mig beuaret saa vel, Met alt det ieg haffuer, til Liff oc Siel, At ieg endnu er karsk oc sund,