Tekstbase - kontekst
Du er på side 11 af 30 sider (Side 61 i forlægget)
Document Buttons
Smøer-Pander Skomme-Skee og det som jeg knap kiender,
Ild-Puster, Feder-Vift, Fyr-Fader Steege-Vender,
Bol-Øxe, Kokke-Knifv. Braand-Støtter Kiædel-Kraag,
Deig-Spoere, Vaffel-Iern. Blik-Forme Fiske-Skraag,
Til Melk- og Mandel-Kees. Haand-Qverler, Bakkels-Sprøtter,
Der spruedes Deigen ud som mand en Lykke knøtter,
Et Fyrtøy, Urteskrjn, og jeg veed ikke hvad,
Kort sagd der fattes mer end daglig Øll og Mad.
Om skønd mand Forraad har af Korn paa sine Lofte,
I Røgen Flesk oc Kiød, som dog ey hendes ofte,
I Kielder Fisk og Øll enda er der ey nok,
Nej der behøfves end en god og dychtig Kok.
At holde Stuen varm det koster goede Penge,
En flittig Kone maa paa Ofvnen ikke hænge,
Mens flittig passe paa. Med hendes Arbeyds-Tynd,
Saa lykkes Alting vel. Da merkes Held og Fynd.
Der vil en heel haab til saa mange Folck at spjse,
Slet ingen lader sig med Snak til Sengen vjse,
Hvad koster Hund og Kat? Dog Skaden den de giør,
Er mer' end det som de med rett' at hafve bør.
Før Aaret blifver end skal mand en Vugge kiøbe,
Og giøre Børne-Tøyg sin Glut der med at svøbe,
Smaa Hylken, Snippe-Klud' og Vindeler af Taft,
Som snart nok kræfver nye formedelst Blærens-Saft.
Da blifver Ammen fest den sig ey lader nøye,
Med Mad som Hverdags-Ret paa Folketz Bord vil føye,
Hun drikker lunked Øll at slukke Tørstens-Byld,
Og bilder Folked ind det skeer for Barnetz skyld.
Der legges hver gang Mad af alle kræsne Retter,
Paa Brikker og paa Fad' hvormed den Gast sig metter,
Snart er en Ret for salt, snart Øllet ald for beesk,
Saa faar hun hvad hun vil thi hun er meer' end tresk.
Og blefv det altjd saa, hvo kunde da vel klage?
Men nej! der kommer faa paa Lykkens Vogn at age,
Der blifver mange gift som store Middel faaer,
Med deres Festemand dog med en Huy forgaaer,
