Tekstbase - kontekst
Du er på side 21 af 30 sider (Side 71 i forlægget)
Document Buttons
Oft tvifler mangen en paa disse Pigers Ære,
Mand meener at kun faa kand deres Møedom bære,
Naar dem Naturens Gunst har und en Leffel-Vaar,
Der slipper mange til i deres nyttend' Aar.
Ieg straffed denne Knecht som saa urimed taled',
Og sagde at hand vist Primbister-Rasend-Dvaled,
En Fader sagde jeg kund' aldrig ankke paa,
Hans Qvindes dyre-Frucht som HErren dem loed faa.
Nej Hiertens Pige Børn var' eye-goed at hafve,
De var aff Himlen sielf en høy-lycksalig Gafve,
Thi HErren hafde sielf for Adam, Evam skabt,
Hvad Eva? Svared hand: Der for var vi fortabt.
Hun førde Synden først i Verden os til Plage,
Som end er billig verd med Ynkken at beklage,
Thi blef de begge støt af Glædens Paradjs,
Vor SKABER tuchted dem med Straffens-Plage-Rjs.
Den skumle-Laster-Knecht som dette torde sige,
Bad jeg at packe sig og fra min' Øyne vige,
Thi vores FRELSER-MAND var af en Qvinde fød,
Som nu trotz Sathans Macht kand døde Dødens Død.
Hand gik og bleff saa vred som hand mig vilde true,
Mens der hand ret fornam at jeg mig ey loed kue,
Gafv hand mig denne Daab. Ieg bleff en Iomfru-Knecht,
Fordi jeg altjd hold aff usel Qvinde-Slecht.
Mig krilled dette Nafn jeg loed mig villig nøye,
Ieg vilde mine Knæ for dennem gierne bøye,
Ia Næsgruus falde ned og ofer Ljfve og Blod,
Thi de vaar dog det Folk som ingen giord' imod.
Ieg vilde dem for alt nest Gud, aff Hierted elske,
Mit Sind som trofast vaar skuld aldrig sig forfelske,
Thi de var Ære værd, jeg skulde ald min Tjd,
Paa deris Venskabs Gunst, anvende største Fljd.
Særdeelis gamble Folk med Høflighed betænke,
Og først paa deris Skaal mit Vin-Glas lade skænke,
Thi den var Dydefuld, som udi Dydens Skiød,
Foruden Elskous Lyst u-parrit tog sin Død.
