Tekstbase - kontekst
Du er på side 9 af 30 sider (Side 59 i forlægget)
Document Buttons
Velsignet bliffver Hun naar hun gaar hen at soffve,
Thi tør hun uden Frycht i Mandens Arm sig voffve,
Velsignet bliffver hun naar hun opreyser sig,
Thi hendis a og o er: GUD VELSIGNE MIG!
Her med er Egget Kryst, Naturens Rose plukked,
Den dyre Safft-Melon er og aff Ormen stukked.
Hvad Rose? Hvad Melon? Hvad Eg? Et Mødoms-Kar
Den bleff sat Huen paa som før en Pige var.
Saa lønnis fromme Møer, saa lønnes Dydens Egne
Sielff Rychted søger dem i Liffsens Bog at regne,
De bliffver uden Gods og stor Formue gifft,
Naar kun Naturen ey har Gaffven umild skifft?
Her med FAR VEL, FAR VEL: I dyd-fuldkomne Dukker,
End til den blege Død jer Lefve-Lius udslukker,
Betrachter kun mit Ord staaer fast paa Dydens-Roed
Saa blifver Haden ød' og styrt for eders Foed.
FAR VEL lefv glæde-fuld du nylig blefvne Kone
Ieg byder dig en Krantz paa Dydens egne Trohne
Som er ufalmelig din Roes skal ej forgaa,
Men som et Palme-Træ uvissned evig staa, FAR VEL.
Ieg vender mig fra eder hen til andre,
Som med et Haabings-Speil til Brude-Seng vil vandre,
FAR VEL. Ieg vender mig hen til det fierde femb,
Som gierne hafve vil. Kort sagd: In re Duc rem.
Den fierde Tjd til de 20. Aar.
HVo Sandhed sige vil'? Faaer tit en braaden Pande,
Thi Qvind-Folk hæfvner sig uskyldig den at bande,
Som dennem sømmelig vil vjse Dydens-Stj,
Thi tykkes mig jeg gaar ey heller ramb forbj,
Dog derfor uforsagd jeg vil det beste haabe,
Naar de mig bande vil bær jeg en Vende-Kaabe,
Ieg achter ingen Had. Band bider icke Skind,
Før Næfven følger med paa Øred, Øy' og Kind,
