Tekstbase - kontekst
Du er på side 3 af 9 sider (Side 176 i forlægget)
Document Buttons
Din Glæde-Soel Veeg aff, en Sørge-Skye opmulmed,
Som førde dine smaa og dig i Sørge-Dragt
Om Veemods Angst og qval dig da i Hiertet Dulmed
Derpaa er ingen Tuifl, i saadan kierlig Pagt;
Du Drack en Vemme-skaal aff Verdens beeske Galde,
Togst Kaarset villig an aff Guds Almægtig Haand,
Og lod din Glædis fald Gudfrygtig dig befalde,
Med disse Trøstens Ord: GUD BAND OG SKAR DET BAAND.
Du sucked inderlig, og saae din Krones Sæde
Nest dig ved Bordet tom, dog var den Dødis Liff
Indplantet i de smaa som dig til Trøst og Glæde
Frit under Øyen gick med skiemt og Tidsfordriff.
Saaledis gick din Tid med dennem at optugte
I mange samfeld Aar, du saae den visse Dyd
Og dine gode Raad i deris Hierter frugte,
Saa det de da alt var dit Sinds og Hiertes Fryd.
Gud tog og gaff igien, som effter Iob kand sigis,
Din Tilstand var det ey at leffve lenger hen,
I Sorg og Ensomhed hvor om To vel forligis
Bleff dig til egen Deel, du fick en Velferds Ven
En Ønsk-udkaaren skat, ja din bekymrings Læge,
En Moder i dit Huus, en Trøst i Sorg og Nød
Som dig med Liff og Lyst Raadførend’ at bevæge
En Iordisk Engel var, mens ach! nu er hun Død;
Hun var Gudfrygtig, From Dyd-Dyrckend’ og oprigtig,
Prisværdig, Eyegoed, Medlidend’, Gaffve-mild,
Kunst-elskend, Huld og Troe, Fornufftig og Forsigtig
Kort! hun var Exemplar, min Roos er ilde spild.
O Himmel! hendis Død og Affgang krencker mange,
Først dend udleved Mand, som aldt for Graffven staar
Bekymred, Angst-beklemdt, en Sorg-belencked Fange
Som finder Sorg i Sorg, og Saar i Hierte-Saar!
Hun var hans Øyen-Lyst, hans Moder, Daatter, Kone,
Som udi Liff og Død ham var fuldkommen huld,
Hans legems Oppe-hold, hans Hoffveds Ære-Crone,
Nu er hand plat forladt, og hun kun Støv og Muld!
