Tekstbase - kontekst

Men udi Herlighed er et dog meget høyer End som det andet, det sig riigligere føyer I hint, end dette, som vi hafve for der i, Det liig-vel vil ey staa med alle Steder bj. De Psalmer, David skref for alle Prisen bære, For Titel hafve de den liden Bibels Ære, En Sum udaf det ny, det gamle Testament De kaldis udaf een. Saa høyt det blifver spendt: Blant Himmel-fakkler som at Solen bærer Palmer, Blant Skriftens Bøgger og saa giøre Davids Psalmer. De Middel-puncten der udinden ere, ja Mand Hiertet tager, hvis de tagis skal der fra. Og Tyrken self saa høyt det David siunger skatter, Som det, hans Mahomet i Alkoranen fatter. I Davids Psalmer er med Siæle-lyst Profit I dennem Manden giør med Aanden altid sit. Den Grædske Pindari den eene Sang er skrefven Med gyldne Lineer og siden er den blefven I Rhodi Tempel hen til god Forvaring lagt. I Hiertet ligges maa hvad David hafver sagt. Det er jo Skriftens Pyk og Prunk oc Pral, hand siger: Det Torn af Libanon saa himmel-høyt ey stiger; Ey Aarons Salve gaf af sig en bedre Lucht: Ey Hessbons Floder flød saa reent i deris Bucht. Den Dug af Hermon ey saa fruchtbar af mig meenis, At vi jo bedre kand ved Psalmerne betienis. Men hvi saa meget om Guds egen Hierte-mand? Hvorfor om hannem mig saa vit i Tanker rand? Vel-ædle Biscop jeg tilsammen dette ligner Med Eders Skrifter [mand for dennem sig velsigner] Der intet er, som jo fortiener største Lof, I hver et Ord mand seer en Rarhed udaf Stof. Men Eders Siunge-Koor er som vor Harpe-slager. Dermed [jeg haabes at Her Biscop det fordrager] Dermed besynderlig forhverfves saadan Priis, Som aldrig nogen Tjd skal tage mod Forliis.