Tekstbase - kontekst
Du er på side 13 af 20 sider (Side 27 i forlægget)
Document Buttons
distantiam inter Sphæram Lunæ et primum mobile, arcus PQ non differt sensibiliter ab arcu circulj interuallo OP ijsdem lineis intercepto) stellæque designat paralaxin, erit minutorum 58½, quod erat quærendum. Tantam igitur habuisset hæc stella in O posita, aspectus diuersitatem, ab eo loco, quem prope verticem obtinebat, in eum vbi Horizontj proxima conspiciebatur.
Id autem per multas et diligentes obseruationes (vt supra dixi) factas, exquisito et minime fallaci instrumento, falsum inuenimus. Vnde concludo hanc nuper visam stellam non esse in circulo IGHF, suprema videlicet aëris regione, proxime infra Lunæ orbem, nec in aliquo loco adhuc terræ propiore. Tunc enim maiorem induxisset quantitatem arcus PQ, maiorque fieret aspectus diuersitas: sed longe supra sphæram Lunæ, in ipso cœlo locum obtinere, idque in orbe aliquo, tanto interuallo a terra remoto, vt linea KA semidiameter terræ, non habeat respectu eius sensibilem quantitatem: sed tota terra illj collata nil præter puncti vicem habere animaduertatur, idque in octaua sphæra, vel non longe ab hac in altioribus trium superiorum Planetarum orbibus fierj, ab artificibus compertum est. Vnde hæc stella in ipso cœlo, vel in octauo orbe cum reliquis fixis, vel in proxime huic subiectis sphæris constituetur.
Quod autem nec in orbe Saturnj, nec Iouis, Martisue, aut aliorum Planetarum existat, hinc patet, quod elapso iam sex mensium spacio, nullo minuto ab eo loco, in quo primum eam conspeximus, motu proprio progressa est, quod fieri oportebat si in aliquo Planetarum orbe esset. Moueretur enim motu ipsius orbis peculiari, contra primi mobilis rationem, nisi in altero polorum, orbium secundi mobilis quiesceret, a quo tamen 28 partibus, vt supra ostendi, remouetur. Toti enim orbes proprijs polis reuoluti, sua circumducunt sidera, vel ab illis, (vt Plinio et quibusdam alijs placere video) circumaguntur. Nisi quis receptam a Philosophis et Mathematicis sententiam negare velit, solasque stellas immotis orbibus conuolui (quod absurdum est) asserere. Vnde si hæc stella in aliquo orbium septem errantium siderum constitueretur, necessario cum ipso orbe, cui affixa esset, contra diurnam reuolutionem circumduceretur. Atque hic motus etiam in lentissimo Saturni orbis progressu tanto temporis interuallo, etiam absque omni instrumento intuentj animaduerteretur. Quapropter hæc stella noua nec in Elementari regione infra Lunam, nec in orbibus septem errantium siderum, sed in octaua sphæra inter reliquas fixas locum habet, quod erat demonstrandum.
Hinc sequitur illam non esse aliquam peculiarem Cometarum speciem, nec quoduis aliud apparens igneum Metheoron. Hæc enim omnia non in ipso cœlo generantur, sed infra Lunam in superiorj aëris regione existunt, vt omnes testantur Philosophi: nisi quis cum Albategnio statuere velit, Cometas, non in aëre, sed in cœlo nascj. Ille enim se
afstand mellem Månens sfære og den første bevægelige kreds afviger buen PQ ikke mærkbart fra cirkelbuen i afstanden OP mellem de samme linier). Hvis denne stjerne havde befundet sig i punktet O, ville den altså have haft en så stor forandring i synsvinkel fra den position, som den havde nær zenit, til positionen, hvor den blev observeret nær horisonten.
Dette har vi imidlertid (som ovenfor nævnt) vist er forkert ud fra mange og omhyggelige observationer foretaget med et særlig udvalgt og meget lidt fejlbehæftet instrument. Derfor slutter jeg, at denne nyligt sete stjerne ikke er i cirkel IGHF, dvs. i den øvre luftregion, lige neden under Månens kreds, og heller ikke i nogen position endnu nærmere Jorden. I så fald ville den nemlig have forårsaget en større bue PQ, og ændringen i synsvinklen ville have været større. Jeg slutter, at den tværtimod har en position meget højere oppe end Månens sfære, nemlig i selve himlen, tilmed i en kreds, der er så langt væk fra Jorden, at linien KA (Jordens halvdiameter) ikke har nogen mærkbar størrelse i forhold til den. Hele Jorden skal betragtes som værende blot et punkt sammenlignet med denne afstand, og astronomerne har fundet ud af, at dette sker i den ottende sfære eller ikke langt fra den i de tre øverste planeters kredse. Derfor må denne stjerne placeres i selve himlen, eller i den ottende kreds sammen med de øvrige fiksstjerner eller i de nærmest underliggende sfærer.
At den ikke befinder sig i Saturns, Jupiters, Mars’ eller de andre planeters kredse, fremgår af, at den i de forløbne seks måneder ikke med nogen egenbevægelse har flyttet sig ét minut fra det sted, hvor vi først observerede den. Dette burde være sket, hvis den havde været i en af planetkredsene. Så ville den nemlig bevæges med den for hver kreds særlige bevægelse imod den første bevægelige kreds’ orden, medmindre den havde stået stille ved den anden af polerne i den anden bevægelige kreds. Den har dog, som jeg ovenfor har vist, en afstand på 28 dele herfra. Alle kredse drejer nemlig om deres egne poler og fører deres egne himmellegemer rundt, eller føres rundt af andre (som jeg ser, at Plinius og visse andre mener); medmindre man vil benægte filosoffernes og matematikernes overleverede opfattelse og påstå, at kun stjernerne roterer på ubevægelige kredse (hvilket er absurd). Hvis denne stjerne befandt sig i en af de syv vandrende himmellegemers kredse, måtte den derfor nødvendigvis bevæge sig rundt sammen med den kreds, som den var fæstnet på, og mod den daglige omdrejning. Men denne bevægelse ville kunne observeres selv i den langsomste progression i Saturnkredsen i et så langt tidsrum og selv af én, som betragtede den uden brug af instrument. Derfor har denne nye stjerne hverken sin plads i elementarregionen neden for Månen eller i de syv vandrende himmellegemers kredse, men i den ottende sfære blandt de øvrige fiksstjerner. Hvilket skulle bevises.
Heraf følger, at den ikke er en særlig form for komet eller et eller andet tilsyneladende ildmeteor. For alle disse ting opstår ikke i selve himlen, men neden for Månen i den højere luftregion, som alle filosoffer bekræfter; medmindre man med Albategnius vil påstå, at kometer ikke opstår i luften men i himlen. Han
