Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 20 af 147 sider (Side 104 i forlægget)
Document Buttons
<107> Interea rei tantæ insolitæque nouitate territus, accurate quidem hæc et diligenter secum agricola expendit, cumque omnia sibi aut suspecta habenda censeat aut metuenda putet - quod nunc huc nunc illuc animus impellatur - in eo tandem cogitationes figit vt, cum Christum filium Dei nominari audiat, cum forma terroribus minime obnoxia sit, cumque promitti ea quæ ad patriæ regisque dignitatem spectent, et matrem auiamque, quæ prioribus Daniæ regibus consuluissent, adduci commemorarique, sermonem autem et patrium et perspicuum <108> esse intelligat - parendum mandato duxerit accedendumque, ne qua ille sibi vel metu periculum assciscere, vel publicæ vtilitati ministerio operaque sua deesse velle videretur.
Sequente igitur die cum se precibus commendauisset Deo animumque obfirmauisset in eum redire locum quo se illa pridie ostenderat, <109> digressus pago littus petiit, propterque intuitus in mare euentum præstolatur. Vt constitit, ecce illam protinus e fluctibus emergere. Quæ cum paulatim progressa esset, sese inferebat sicco, nihil equidem variata formam qua iam antea conspecta est. At vero is fiduciam <110> e vultu nactus, quod placida grataque esset aspectantis facies, congreditur. Illaque prior: "Cunctari," inquit, "video te, moramque accedendo nectere, ceu qui te vitamque tuam in periculum conicias - quam quidem a te cogitationem metumque abesse procul volo. Virginis castæ piæque corpus vides, patre Christiano natæ, quæ percelli timore animum vetat, cum non terroribus obiciendis tibi sed augendo <111> late bono prodeam, quod quidem, si tam mihi facile persuadere fuerit quam curæ sit ingenue seduloque admonere, equidem et melius habitura est respublica, et malorum quæ instant cumulus Deo propitio in benedictionis amplitudinem omnino conuertetur.
Eundum igitur tibi est ad regem ipsum, simulque exponendum <112> hoc in loco tibi me locutam esse, deque rebus ad eum regnique salutem magnopere pertinentibus ita dicere vt, si quid monentem audiat, sibi equidem suisque recte consuluerit, sin minus, pænas metuat - si parere nolit, communem orbis Christiani labem etiam huc influere, lateque et pietatis cultum <113> et priscum virtutis decus proteruia ac securitate obteri. Consilio igitur authoritateque his
Hele denne ganske usædvanlige historie havde forskrækket bonden alvorligt, men han overvejede nu omhyggeligt sagen med sig selv. Det forekom ham alt sammen enten mistænkeligt eller risikabelt, og han vaklede længe før han besluttede sig: Hun havde nævnt Kristus, Guds søn, ved navn, hendes udseende var på ingen måde skræmmende, hun havde stillet ham i udsigt at hendes budskab vedrørte fædrelandets og kongens anseelse, hun havde omtalt sin mor og sin bedstemor, der begge havde givet gode råd til gamle danske konger, og hun talte hans eget sprog og talte klart og tydeligt. Alt dette gjorde at han bestemte sig for at adlyde hende og gå derned igen. Det skulle ikke hedde sig at han udsatte sig selv for fare af bar frygt, eller at han ikke ville gøre sin pligt og yde en indsats for hele landets bedste.
Næste morgen gav han sig derfor i Guds hænder med en bøn, og samlede mod til at gå tilbage til det sted hvor hun havde vist sig dagen før. Han forlod landsbyen og gik ned til stranden og så ud over havet, for på nært hold at afvente hvad der ville ske - og i det øjeblik han standsede kom hun op af havet! Hun trådte langsomt frem og nåede til sidst ind på land. Hendes udseende var ganske som sidst han så hende. Ved synet af hendes ansigt blev han mere tryg, for hun så mildt og venligt på ham. Da han derfor trådte frem imod hende, begyndte hun samtalen: "Jeg ser du tøver," sagde hun, "og kun nølende kommer nærmere. Man skulle tro du satte dig selv i livsfare ved det, men den tanke vil jeg gerne have at du glemmer fuldstændigt. Det legeme du ser her tilhører en dydig og from jomfru, hvis far var kristen. Du kan ikke tillade dig at blive bange. Jeg er jo ikke kommet her for at skræmme dig, men for at bringe lykke til alle. Det ligger mig stærkt på sinde at overbevise dig - og det vil jeg forsøge oprigtigt og indstændigt - og hvis jeg har magt som jeg har agt, vil det være til gavn for staten, ja, hele den vældige mængde af farer der truer den vil, med Guds hjælp, blive omskabt til rene og skære velsignelser.
Du må gå til kongen personlig og fortælle ham at jeg har talt med dig på dette sted, at de ting jeg har at sige er af største betydning for ham selv, og for hans riges velfærd, og at det vil være en klog forholdsregel, både for ham selv og for hans undersåtter, hvis han følger mine råd. - Hvis ikke, kan han vente sig sin straf, for hvis han nægter at adlyde, vil den kristne verdens almene forfald også nå her til landet: Så vil både den fromme gudsdyrkelse og alle de gamle dyder gå til grunde i løsagtighed og ligegyldighed. Han må
