Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 32 (128 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 32 af 147 sider (Side 128 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

tatem atque licentiam inuisus erat, anhelantes stupidique multi tota illum regione ac ditionibus Belgicis abiuisse interpretati sunt.

Motus fama fortasse crudelitatis Philippus Iohannem Austriacum Caroli Quinti imperatoris notum, fratrem suum, paulo post misit, qui Belgico præsideret.

<173> Dux Aurangiæ cum adeptus Selandiam esset, hoc tempore fortunam haud minimis præsidiis confirmauit.

Anglia et Scotia tranquillæ erant. Erat et pacata Germania. Casimirus palatinus Rheni militem induxerat in Gallias, hugenotisque, et id profecto magis vt paci concordiæque restituendæ operam daret quam vt promoueret partes, constanter militauit.

Et hæc quidem commemoratione digna <174> apud externos hoc quidem tempore gesta sunt. Domi præter conuentum regni Kalundburgicum cæterasque ad ornandum confirmandumque imperij nostri statum frequentatas actiones, nuncium in Sueciam bis Fridericus misit, qui ad seruandum pacta redimendamque e nexu fidem Suecum adhortaretur.

In Nortuegia ferri mineras, exploratas conscindique ceptas antea, impensis etiam maioribus <175> vrgeri iussum est. Sed et istuc immissi sunt parandi coquendique salis artifices, moto rege conspectu eius quem, derasum collectumque rupibus obuersis mari, quidam paulo antea attulerant. Feracis istud atque agentis naturæ opus fuit, quod hoc quidem pacto vrgeri perficique acceptum est. Æstatis medio altissimum istis regionibus solem esse. Itaque calorem istic sentiri pene intollerabilem, cuius immensa <176> vi, affusis e mari moto lymphis atque impactis fluctibus, salem in petris ex adherente aspersaque maris aqua protinus concrescere insidereque, eumque perpetua quadam nouæ appositionis congerie indies adaugeri. Ita, deprehensa tandem re, copia nec vulgari certe et plurimum diuite omnino colligi. Id factitatum quidem esse antea, sed hac æstate eius prouentum multo certe vberrimum extitisse. Hac ergo occasione quod et naturam maris et <177> salis bonitatem percepisset, mittendos istuc artifices putabat rex, qui naturæ vim solerti ingenio operumque industria plurimum adiuuarent. Et hæc quidem hactenus ita dicta sint.

kunne se dem, tolkede mange det i deres medtagne tilstand som om de helt havde forladt det nederlandske område.

Måske fordi han havde hørt om grusomhederne udsendte Philip kort efter sin bror Juan de Austria, der var en uægte søn af kejser Karl V, som statholder i Nederlandene.

Hertugen af Oranien fik på dette tidspunkt, efter at have fået magten over Seeland, forbedret sin stilling med ikke ubetydelige troppestyrker.

I England og Skotland var der ro, og også i Tyskland var der oprettet fred. Pfalzgrev Casimir havde ført tropper ind i Frankrig og kæmpede vedholdende på hugenotternes side - mere for at gøre noget for genoprettelsen af fred og fordragelighed, end for at støtte den ene part i striden.

Dette var hvad der på denne tid foregik af nævneværdige begivenheder i udlandet. Hvad begivenheder herhjemme angår - ud over herredagen i Kalundborg og den øvrige stadige virksomhed til besmykkelse og styrkelse af vort rige - sendte kong Frederik to gange en udsending til Sverige for at opfordre svenskerne til at overholde de indgåede aftaler og holde deres løfte vedrørende gældsforpligtelsen.

I Norge blev der givet ordre til at forstærke den tidligere påbegyndte udforskning og udgravning af jernminerne med forøgede investeringer. Samtidig blev der også sendt saltkogere derop. Ideen hertil havde kongen fået, da nogen havde bragt ham noget salt der var skrabet af klipper som vendte ud mod havet. Dette produkt af den levende og frugtbare natur fremkom, efter hvad der blev oplyst, på følgende måde: Ved midsommer står solen i de egne meget højt på himlen. Derved opstår en næsten uudholdelig hede, og ved dens umådelige kraft tørres saltet øjeblikkeligt ud af det lag af vand der sætter sig på klipperne, når det oprørte hav slår bølgerne op mod dem. Således forøges mængden af salt daglig med nye lag. Siden dette forhold blev opdaget havde man derfor kunnet indsamle det i ganske anselige, ofte ligefrem rige mængder. Dette havde man også ofte tidligere gjort, men denne sommer havde udbyttet været ganske særligt stort. Da kongen således var blevet underrettet om havets beskaffenhed og om saltets kvalitet, besluttede han derfor at sende håndværkere derop for at give naturkræfterne en hjælpende hånd med hårdt arbejde og dygtighed. Men lad det være nok om det.