Tekstbase - kontekst
Du er på side 43 af 147 sider (Side 150 i forlægget)
Document Buttons
cum falsa fucataque in animum illata sunt, veri formam certitudinemque rerum exulare necesse sit.
Claritas autem ac perspicuitas summa orationis virtus est. Ei si rerum series verusque eorum quæ referuntur modus congruat, <228> suauem protinus et harmoniam existere et assensum illabi animis putandum est, adeo vt et lectorem detineat vtilitas et rerum formas dulcis quædam æqualisque orationis splendor commendarit.
Hoc ordine et gratiam omnem et omne punctum tulerit, qui quæ nota probeque sibi comperta ducit, mandare literis aggreditur, inque eo pretium omnis operæ <229> sibi collocatum putat, si quæ vera in theatrum protulerit, liquida etiam ac sincera narrationis serie complectatur - mendaciorum riuos alio prolabi sinat.
[[Nec dubium est, plurimum valere in exponendo illos qui se maiorum secutos fidem auis attauisque cognita exantlataque referre aiunt, proximos hisce qui, parentum studiis operibusque delectati, ea scribenda pertexendaque deligunt <230> quæ teste hominum memoria veluti in foribus ipsis constiterunt, ipsisque inspectantibus aliquando parentibus amicisque gesta esse intelliguntur. At vero optimam certissimamque esse narrationem eorum qui quod ipsi geri fierique videre oculis, aliquamque sese actionis profiteri partem queant, sibi contexendum sumunt.]]
Ea ratio commentandique solertia et rebus ipsis authoritatem <231> conciliat et fidem scribenti parit, nec aliud est quo ceu firmiore planta adminiculoque ad posteritatem historia procurrat. Fuerint quidem ingrati fucis multi, parumque experiare beneuolos quos maxime complexus sis. At rei tamen, vt gesta est, veritatem pertexisse stylo, orationisque honestæ facultatem ornandis prouehendisque patriæ rebus accommodare, <232> vt Deo ipso impellente gubernanteque fieri ita laudem seculis fortasse posteris consecuturum putes, cum, subsidente inuidiæ malo, quam liuor fucusque præsens alit occultatque omnis profecto relicta nepotibus est et cura iudicandi et consectandi arbitrium - nihilque virtuti obstet improbitas, quo
det forløjede og forskønnede bliver lukket ind i sjælen, må sandheden og vores viden om kendsgerninger tage flugten.
Tydelighed og forståelighed er en forfatters største dyder. Hvis rækkefølgen og den rette afvejning af det der fortælles svarer hertil, kan det forventes at der opstår en behagelig harmoni, og at læseren bliver velvilligt stemt. Således kan tekstens belærende indhold holde ham fangen, samtidig med at et smukt og velafbalanceret sprog giver det en indbydende form.
På denne måde opnår man både læsernes velvilje og enstemmige opbakning, hvis man påtager sig at skrive om emner, hvor man har en klar viden og en grundig indsigt, og samtidig ser det som sit højeste mål, at de fakta der bringes på bane gengives i en anskuelig og ubesmykket handlingsgang - mens strømmen af opspind ledes udenom.
[[Der er heller ingen tvivl om, at de der siger at de støtter sig på deres forfædres troværdighed, og gengiver det som deres bedsteforældre eller oldeforældre har kendt til eller oplevet på deres egen krop, har et meget godt grundlag for deres skildring. Endnu bedre står de der, inspireret af deres fædres lærde undersøgelser, vælger at beskrive det der er ganske nærværende i menneskenes erindring, og som de til tider véd at deres forældre eller venner har set ske. Men den bedste og sikreste beretning giver de der gengiver noget de med egne øjne har overværet, og kan anføre sig selv som deltager i handlingen.]]
Denne metode vil, med sin omhyggelige bearbejdning, på én gang give emnet vægt og forfatteren troværdighed, og historien kan ikke nå frem til eftertiden ad nogen sikrere vej, eller med nogen bedre hjælpemidler. Ganske vist vil man komme ud for mange utaknemmelige og uhæderlige mennesker, også blandt dem man selv har behandlet bedst. Men den der, med Guds tilskyndelse og støtte, giver en sandfærdig skriftlig skildring af, hvordan en begivenhed er foregået, og på en værdig måde anvender de sproglige muligheder til fædrelandets pris og fremme, han kan med stor sikkerhed forvente berømmelse blandt kommende generationer. For til den tid har al misundelse lagt sig, og hele bedømmelsen af begivenhederne og valget af forbilleder, som i samtiden bygger på - og fordunkles af - nid og forstillelse, er ganske overladt til vores efterkommere. Manglende hæderlighed skal ikke have lov til at stå i vejen
