Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 84 af 147 sider (Side 232 i forlægget)
Document Buttons
gum, vel libertas patria, suis quidem vel consiliis vel tenaci sordidaque parsimonia, amissa esse videatur. Interea vero belli sociis decidi fortunarum partem, meritoque probari omnes quorum fides actionumque <434> integritas iure probari posse videatur.
Sed hæc oratione longius deducta sunt. Ego vero patriæ honorem incolumitatemque omnibus præfero et nominis et fortunarum nostrarum incrementis. Huic ornandæ augendæque cum me meaque deberi omnia intelligam, equidem nullum mihi laborem defugiendum esse duxerim, quo minus ex omni quam quæcunque res euentusue <435> detulerit occasione, animi nostri motus atque affectionem erga salutem dignitatemque patriæ ostendam. Alij consiliis certant, alij pugnant manu. Quibusdam facta famam pariunt, habetque admirationem quod quisque ex virtute geri videt. E nobis fructus is quidem redierit vberrimus, si quod honeste <436> splendideque aut vtiliter actum est ab aliis, nostra opera nostrisque seruatum exceptumque Musis ad celebrem ac gratam posteritatis memoriam perferatur.
Non enim id in eorum est situm manu qui agunt, vt cum actione diuturnam sibi et nominis et factorum gloriam dignitatemque comparent. Id muneris cælitus Mineruæ datum est, quæ cum Iouis excussa cerebro in auras vitales prodiit, ingenij <437> bonis doctrinarumque artificio cæteris auxiliatur diis, vt quæ illi magnifice solerterque patrant, huius ope immortalitati committant. Eius rei vsum iam late conspici, eque Musis accedere lucem factis, quæ cum obscuriora aliquando essent, illata scriptis nomen memoriamque e dignitate literarum adepta sunt. Non igitur minus bene de republica mereri <438> qui eximia heroicaque aliorum dicta factaque monumentis literarum inferunt, vt posteritati consulant, quam qui agunt ipsi, hoc quidem magnopere affectantes vt inter suos præclaram mirificamque laudis honestæ accessionem ob virtutem consequantur.
Musis literarumque bono adscribenda vita est, hocque solidum habere putes te quod præsidio doctrinarum <439> nactus sis. Multa quidem videri tenuia præsentibus quæ comprensa literis aliam induunt apud posteros formam, alia commendantur laude. Tantum putari magna posse, quantum efferre multa studiisque extollere possunt præclara ingenia. His quid tribuatur ob virtutem prætij fato defini
derved kan siges at være gået tabt som følge af deres beslutninger eller deres usle og stædige sparsommelighed. Samtidig er det jo deres kampfæller der får del i deres formue, og derved kan alle hvis troskab og redelige handlemåde med rette kan anerkendes, høste fortjent påskønnelse.
Dette er efterhånden blevet en længere udredning. Personligt vil jeg til enhver tid sætte mit fædrelands værdighed og sikkerhed højere end min egen berømmelse og rigdom. Det står mig ganske klart at det er min pligt at sætte hele min person og alt hvad jeg ejer, ind på at smykke og berige mit fædreland. Derfor vil jeg ikke unddrage mig nogen som helst anstrengelse, ikke forpasse nogen anledning, som forhold eller begivenheder måtte byde mig, til at vise mine oprigtige følelser for mit fædrelands velfærd og værdighed. Nogle kæmper med hånden, andre med råd og planlægning. De skaffer sig berømmelse med handling - og ædle handlinger må enhver beundre. Fra mig derimod kan fædrelandet høste det største udbytte, hvis jeg får lov at lade mine muser bevare andres fortjenstfulde, strålende og værdifulde gerninger, og derved skænke dem berømmelse og påskønnelse i eftertiden.
De mennesker der udfører handlingerne har det ikke i deres magt selv at erhverve sig varig ære og berømmelse gennem deres bedrifter. Denne opgave er i himlen givet Minerva, der blev født lige ud af Jupiters hjerne, og som derfor med sin begavelse, kløgt og lærdom kan hjælpe de andre guder med at udødeliggøre de imponerende bedrifter de udfører. Nytten heraf har man længe kunnet se overalt: Muserne skænker lys til begivenheder, så det der førhen lå i mørke, nu, ved at være bragt frem skriftligt, har fået en plads i eftertidens erindring på grund af litteraturens anseelse. At sætte litterære mindesmærker over andres store og heroiske bedrifter eller udtalelser, af hensyn til eftertiden, er derfor ligeså fortjenstfuldt over for staten som selv at handle - hvilket man især gør for med sin tapperhed at høste ros og berømmelse blandt sine samtidige.
Det er muserne og litteraturen der giver tingene liv: Det vi har erhvervet os ved lærdommens hjælp kan for alvor kaldes varigt. Ja, meget af det der i samtiden virker ubetydeligt får for eftertiden et andet udseende, en helt anden anseelse, når det bliver skildret på skrift. Jo mere det bliver fremhævet og berømmet af store ånder i lærde værker, jo større betydning tillægges det. Hvilken belønning forfatterne så skal have for deres indsats, det afgør skæbnen. Der
