Tekstbase - kontekst
Du er på side 74 af 118 sider (Side 363 i forlægget)
Document Buttons
At de skulde lide nød oc tuang,
Oc megen drøffuelse deris tid saa lang.
Thi maa det vel kaldis en Iammerdal,
Denne syndige Verden oc Dieffuelsens Sal,
I huilcken mand haffuer i Sandheds grund,
Ingen trygger tid, eller rolig stund,
Der imod haffde de saadan skick,
Naar nogen Døde da glædde de sig
Thi de viste at den beste Ro oc Fred,
Kom da, naar en vaare skilt her ved,
Dette kand i Christne icke forstaa,
Som end nu effter kiødelig begiering monne gaa.
Manden.
Fortel oc sig mig ydermere,
Hueden du kommer, eller huilcken Herre
Haffuer dig vdskicket effter mig?
Døden.
Det vil ieg icke dølie for dig.
Din Skabere den almectige Gud,
Haffuer faarescreffuit dig sine hellige Bud,
I begyndelsen: Huilcke du skulde atlyde,
Oc aldrig mod hans Vilie bryde,
Men vere hannem vnderdannig mest,
Thi hand haffuer giort imod dig best,
Saa lenge du vaarst i Liffue her:
effter din Natur fordærffuit er,
Oc all din Art saa wbequem,
Est falden oc i Synden saa slem.
Saa haffuer den leffuendis Gud vdsent mig,
Hid paa Iorden at straffe dig,
Thi du den samme skyld haffuer ærffuet
Aff Adam: Ved huilcken Iorden bleff fordærffuet.
Der for betale mig veluillelig,
Saa skal det diss mindre besuære dig,
met min Geld kommer ingen aff,
met Huden betale, oc leggis i Graff.
