Tekstbase - kontekst
Du er på side 75 af 118 sider (Side 364 i forlægget)
Document Buttons
Skulde ieg met en offuersee,
Saa maatte en anden wræt skee.
Manden.
Ach Død, fiendsk ieg dig nu vere vil,
Thi saa mange store Herrer haffuer verit til,
Oc naffnkundige Folck du haffuer myrt i grund,
Fra Adams tid, til denne stund,
Ingen aff dennem haffuer du sparit,
Men met dennem alle forskreckelige farit,
Ieg er forsagit i Hierte rod,
Ieg kand dig icke staa imod,
O gode Gud, huorlunde skal ieg
Du grumme Død nu taale dig?
Oc effter intet Menniske mig hielpe maa,
Huem skal ieg raabe oc kalde paa?
Døden.
O Menniske fatte dig it trøstigt Hierte,
Ieg haffuer dog icke saa megen smerte,
Som disse daarlige Menniske acte,
Thi tag dig nu faare, oc ret betracte
At du haffuer syndet, oc vel forskylt
Baade Døden, oc verre, thi haff Gdult.
Oc giff dig til din Skabere god,
Saa gaar du til Dødedantz met it frit mod,
Tro hannem aff dit Hierte fast,
All trøst oc haab, du paa hannem kast,
Saa skal hand visselige forbarme sig,
Oc i din sidste Nød hielpe dig naadelig,
Saa maat du oc dristelig foruente den tid,
Naar enden skal vere, hid eller did.
Manden.
O Død huor hart bedrøffuer du mig,
Effter du saa wforsiunelig,
Mig i min Vngdom offuerfalder,
Oc mig saa hastelige met dig kalder
Du skulde ladet mig leffue end nu nogle Aar,
Til ieg haffde faait graat Skeg oc Haar.
