Tekstbase - kontekst
Du er på side 76 af 118 sider (Side 365 i forlægget)
Document Buttons
Døden.
Wforseet falder ieg ingen an,
Før ieg atuarer Quinde oc Mand,
Ieg skicker dem tilforn en Siugdom til,
Met huilcken ieg dem formane vil,
Dog ville de icke tencke ved sig,
At de ere Menniske oc Dødelig,
Ach Menniske, haffuer icke Verden saa kier,
Tencker paa Døden hand er vel nær.
Manden.
Vilt du dog vnderuise mig?
Huor for du seer vd saa græselig?
Paa dig er huercken kød eller hud,
Ickon bariste Ben, huor seer du vd?
Oc stincker der til saa wlidelig,
Aff Orme opæt saa forfærdelig,
Pfui, pfui, huor slem est du til at see,
Du forfærdelige Bæst, O wi O wæ.
Døden.
Mig vnder at du der om tilspør mig?
Vedst du io det selff saa vel som ieg,
Naar dit Legeme kommer i den sorte Iord
Der i strax Padder oc Orme boer.
Naar dit kød raadner oc visner hen,
Saa bliffuer du mig oc lig min Ven,
Oc seer saa græseligt vd som ieg,
Besinde det vel, det raader ieg dig,
Naar Siælen oc Legemet skillis adt,
Da bliffuer huer klæd met saadan en rad.
Oc seer da vd saa iammerlig,
At mand dis mere maa frycte sig,
Du oc, som staar mig nu i mod,
Du maat alt ligeuel gaa mig til fod.
Manden.
Ach, skal ieg forlade mit Gods oc penge,
Som ieg met wmage haffuer sancket lenge?
Oc gaa saa i den bitter Død,
