Tekstbase - kontekst

De fattige hoss eder ere, Dem værer miskundelig, Som Christus selff monne lære, I finde det visselig, Naar Kongen sin Røst lader høre, Kommer hid alle til mig, Til Miskund lode i eder røre, Det anammer ieg teckelig, Til de andre vil hand sige, Som staa paa den venstre Haand, I Helffuede skulle i bliffue, Thi i giorde ingen miskund, Der ieg vaar tørstig oc nøgen, Ilde Siug, oc hungrig met, Icke heller vilde i mig Huse, Men lode mig fare slet. Der til monne de saa suare, O HErre naar saae wi dig, I saadan Nød oc Fare, Nogen Fattig at være lig? Der til vil hand saa sige: Alt det i icke vist, Giort haffue en aff disse Mindste, Det samme haffuer ieg oc mist. Endelig vil hand da skillie, De Geder fra sine Faar, Effter sin Guddommelig Villie, Siger hand til Gederne: Gaar Til Dieffuelens Ild hin grumme, Mine Faar tager ieg til mig, I Himmerig skulle de komme, Oc leffue euindelig, AMEN.