Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 145 (159 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 145 af 164 sider (Side 159 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
Alt got er mig til rede, Om ieg hans salige Ord vil tro, Som Scrifften monne oss sige, Hoss hannem i Himmelen vil ieg bo, Oc aldrig fra hannem vige. 2. Ieg vil oc altid være hannem nær, Oc altid om hannem tale, Hans salige Ord ere mig saa kier, De kunde mig best hussuale, Naar Gud det forskicker, oc det saa skeer, At ieg til hannem skal fare, Mit Sind sig glæder, mit Hierte leer, Min Siel vil hand beuare. 3. O Gud huad ieg besinde kand, At det er Angest oc Quide, Hoss Fattig oc Rijg, hoss Quinde oc Mand, Sit Kaarss taalmodelig lide, Thi Kiød oc Blod er skrøbeligt, Det kunde wi alle besinde, Gud vnde oss at stride mandeligt, Vore Fiender offuer at vinde. 4. Naar Fristeren til min Samuittighed gaar, Mig til fortuilelse at føre, Ved Guds mact ieg wforfærdet staar, Ieg vil hannem slet intet høre, Saa maa hand vige, den fule Aand, Met sine gloende Pjle, Min Siel befaler ieg i Guds Haand, Euig hoss hannem at huile, AMEN.