Tekstbase - kontekst
Du er på side 150 af 164 sider (Side 164 i forlægget)
Document Buttons
19.
Hielp oss at offuervinde,
Denne Verdsens falske Suig,
Oc siden effter Døden finde,
Euig Glæde i Himmerig.
20.
Der ville wi dig tacke oc ære,
Du hellig Trefoldighed,
Oc altid hoss dig være,
I Glæde oc Salighed, Amen.
En Vise om Vngdommens wstadighed, Siungis som den: Ieg
gick mig vdi Rosens Lund, etc.
1.
HVo leffue vil effter sin Sinde,
Icke lyde sine Venner adt,
Være sig Suend, Mø, mand eller quinde,
Det kommer dem selff til hadt,
Naar Venner hannem vndfalde,
De acte hannem lidet igien,
Naar hand monne paa dem kalde,
De acte hannem lidet met alle,
Om Lycken er hans Wven.
2.
Vngdommen er wstadelig,
Beblandet met løss attraa,
Det er en meget skadeligt,
Stedse effter sin Begæring at gaa,
Oc icke besinde huad Ende,
Giort Gierning haffuer met sig,
Omsier hand skal det kiende,
Naar Frender oc Venner ham offuerskænde,
For hand haffuer lefft daarlig.
