Tekstbase - kontekst
Du er på side 151 af 164 sider (Side 165 i forlægget)
Document Buttons
3.
Giort Gierning maa nu saa være,
Det siger ieg dig min Ven,
Den tid som nu forgangen er,
Hun kommer ræt aldrig igien,
Gud naade den sig ey kand betæncke,
Men giør sine Venner imod,
Met sorgen hand dem monne skencke,
Oc sin egen ære forkrencke,
Forsiunlighed raader der paa bod.
4.
Thi raader ieg Mand oc Quinde,
Som deres Børn haffue kier,
Tucte dem baade vde oc inde,
Oc straffe som tilbørligt er,
Lad dem ey haffue deres Ville,
Men de ere vankundig oc smaa,
Ellers bliffue de onde oc stille,
Naar de begynder at spille,
For huer mands spot at staa.
En klagelig oc dog trøstelig Sang oc Vise, for en Person
der suag oc til Alders kommen er. Siungis met de Noder, Som: Ieg vaar mig saa lidet
et Barn.
HVem skal ieg klage mit sorgfuld Mod,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg klager for Gud, hand kand best raade Bod,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
2.
Salig er’ de, siger IEsus Christ,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Som sørge, thi de skulle hussualis vist,
Dog at Sorrigen hun tuinger saa mange.
