Tekstbase - kontekst

Oc beder imod dit egit Hierte. Forhaler oc Gud sin hielp oc trøst, Oc lader dig henge i Nød oc Brøst, En liden tid, saa længe hand vil, Oc hans Guddommelig Vijsshed siger til, Da skulle wi icke tuile, som før er rørt, At vor Bøn jo aff hannem er visselig hørt, Hand vil met forhaling vor Tro forsøge, Oc vor Taalmodighed der met forøge, Som hand beujste den Cananeiske Quinde, Den hand affvijste trende sinde, Men paa det sidste gaff den HErre saa from, Hende alt det hun monne bede om, Saa skulle wi ocsaa forfare endelig, At vor Bøn skal icke være wnyttelig: Derfore skulle wi tage oss vare, At wi Gud ingen tid skriffue fore, Enten Vey eller maade at hielpe vdi, Men lade hannem det beholde frj, Oc befale oss i hans Godhed oc Naade, Saa finder hand vel den beste maade, Naar hand er oss gunstig, mild oc blid, Saa rammer hand vel den rette Tid, Tøffuer hand end lenge, saa kommer hand vist, Hand bruger mod oss ingen argelist, Ville wi hannem der til fortro, Da skulle wi finde baade Glæde oc Ro, Hans Godhed oc Naade her i Liffue, Oc siden hos hannem i Himmerig bliffue, Det vnde oss IEsus allesammen, Huo det begærer, suare der til AMEN.