Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589) Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589), Side: 6 (20 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 6 af 164 sider (Side 20 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: En liden Vandrebog (ca. 1589)
Document Buttons
Naar du haffuer iført dig, oc toet, kiemt oc flyet dig, da gack i Kircken, eller i dit Kammer i enerum, Oc begynt din Dags Gierning, met en aff disse effterfølgendis Bøner.
1. En almindelig Bøn, som kand brugis baade Morgen oc Afften.
O Allmæctige, vijse oc gode Gud, Som lærer oss i dine Ord oc Bud, At wi dig skulle dyrcke oc tiene, Dig paakalde, ære oc tacke alleene, Du haffuer oss loffuet, du vilt oss høre, Oc huad wi bede, vilt du fuldgiøre, Ieg arme Synder bekiender mig, Icke værdig at være at bede dig, Thi ieg haffuer offte ilde giort, Som mig er vitterligt baade lidet oc stort, Ieg er fordærffuet aff min Natur, Ieg arme syndige Creatur, Met Tancker, Ord oc Gierninger slemme, O huor tijt monne ieg dine Ord forglemme, Huor mangen vild Stj haffuer ieg løbet, Oc meget ont i Verden bedreffuet. Ieg kiendis mig skyldig for Øyne dine, Til euig Straff oc Helffuedis Pijne, Om Rætten skulde haffue sin gang, Da maatte ieg quæde en sørgelig sang. Men effterdi HErre du est saa god, Miskundelig oc Naadig aff Hierte Rod, En Synderes Død begærer du ey, Men at omvendis til den rætte Vey, Du haffuer oss sendt din elskelige Søn, For hues skyld du altid vilt høre vor Bøn,