Tekstbase - kontekst
Du er på side 152 af 164 sider (Side 166 i forlægget)
Document Buttons
3.
Stor Suaghed haffuer tilslaget mig,
HErre Gud trøste dem som bange er,
Ieg veed ræt ingen tilfluct, vden HErre til dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
4.
Du haffuer jo selffuer befalet saa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
At wi dig i all Nød skulle kalde paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
5.
Du siger: Kommer hid, kommer hid til mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Som ere saa besuæret elendelig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
6.
Ieg vil eder ledske oc vederquæge vel,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc være eders hielp til Liff oc Siel,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
7.
O HErre, ieg beder vndfald icke mig,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
I Liff oc Død forlader ieg mig paa dig,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
8.
Mig tuinger baade Alder oc skrøbelighed,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Oc anden meere Brøst, som Gud vel veed,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
9.
Mig tuinge her falske Venner ocsaa,
HErre Gud trøste dem som bange ere,
Der ieg end allermest forlod mig paa,
Thi at Sorrigen hun tuinger saa mange.
